Sådan rengør og vedligeholder du rustfrit stål for at sikre lang levetid og et skinnende udseende.

Rengørings- og vedligeholdelsesguide til rustfrit stål - Acier Studio

 

Sådan rengør du rustfrit stål - den komplette guide

Rustfrit stål er et af de mest populære materialer til moderne indretning — og med god grund. Det er holdbart, hygiejnisk og tidløst smukt. Men som alle materialer kræver det den rigtige pleje for at bevare sit udtryk over tid. I denne guide gennemgår vi, hvordan du rengør rustfrit stål korrekt, hvilke produkter du kan bruge, og hvilke fejl du bør undgå.

 

Daglig rengøring af rustfrit stål

Den daglige rengøring er nem og kræver ikke specialprodukter:

  • Fugt en blød klud med vand og tilsæt en smule almindeligt rengøringsmiddel
  • Rengør overfladen grundigt
  • Tør af med en tør klud eller et viskestykke — det forhindrer vandpletter og kalkstriber

Denne metode er tilstrækkelig til langt de fleste situationer og kan bruges dagligt uden at slide på materialet.

 

Hvis snavs sidder fast

Til mere hårdnakket snavs, fedtpletter eller misfarvninger er der to gode løsninger:

  • Brug et rengøringsmiddel specielt designet til rustfrit stål. Det fås i de fleste supermarkeder og byggemarkeder og er skånsomt men effektivt
  • Alternativt kan husholdningssprit (70–96%) bruges lejlighedsvis. Det er særligt effektivt mod fedt og giver en flot, pletfri overflade

 

Den vigtigste regel: rengør altid i børsteretningen

Dette er den enkelt vigtigste regel, når du rengør rustfrit stål med børstet finish — og den fejl der oftest begås.

Kig nærmere på overfladen og læg mærke til de fine, parallelle linjer i materialet. Det er stålets børsteretning. Rengør altid langs disse linjer — aldrig på tværs. Rengøring på tværs af børsteretningen efterlader synlige ridser der ødelægger det ensartede, elegante finish, og som ikke kan fjernes uden professionel polering.

 

Hvad du bør undgå

  • Skuresvampe og stålulde — de ridser overfladen permanent
  • Klorbaserede rengøringsmidler og blegemidler
  • Rengøring på tværs af børsteretningen
05/10/2024